På årets Roskilde Festival samlede rootsmusikken både generationer og kulturer – men afslørede også de grænser, der stadig findes i musikkens verden. Fra visumproblemer til queer aktivisme og kulturel appropriering blev det tydeligt, at musik aldrig er apolitisk.

Midt i Roskilde Festivals larm fik den nøgne menneskestemme publikum til at standse op og lytte. Fra egyptisk shaabi til samisk joik og irsk sean-nós opstod øjeblikke af uventet nærvær og forbundethed."

Denne sene time med mørk magi og mystisk akavethed frembragt af kompetente troldmænds hænder fascinerede og gjorde indtryk. Man kan kun håbe på, at The Sorcerers skulle finde på at tage på turne igen.

En dyb varme og kærlighed til medmennesker strømmer ned fra scenen og rammer publikum med den blideste kraft. Caro Luna deler generøst ud af musikalsk medicin og luner de efterårskolde kroppe.

Koncerten efterlod mig nok med flere spørgsmål end svar, men Yemen Blues formår at fascinere og fængsle deres publikum.

Resonator søger frivillige til at skabe festivalområde

Om man er til den digitale genplantning af folkemusikfaunaen eller ej, må man anerkende både kvalitet, musikalitet og originalitet.

Vaevs nye album Sløften anmeldes

Man drages langsomt ind af en langtrukken drone – en bred, omfavnende og samtidig kølig klang, som en langsom opvågnen fra vinterhi.

Selvom der skulle kåres hele 10 prisvindere til lørdagens awardshow, var den største vinder fællesskabet på den danske rootsscene

God energi, højt humør og en leg, som alle må være med i. Publikum får ikke lov at kede sig, når JJ Paulo går på scenen.

Det er ikke svært at forestille tidligere tiders liv i forening med og på trods af naturen i Bulgariens overvældende landskaber, når Eva Quartet synger for.

Koncerten er en kropslig oplevelse, en energiudladning og en demonstration af power. Den viser sig som et eksempel på, hvordan traditioner og kulturer fra forskellige verdenshjørner kan mødes på tværs af Atlanten og skabe meningsfuld samklang.

På Allehelgensaften tænder Gaye Su Akyol gnisten til en fest, der oser af mystik, tyrkisk eufori og lokkende traditionel kædedans.

En fascinerende lydlig og visuel oplevelse, hvor sang- og musiktraditioner fra kolde, nordlige egne tørner og væves sammen med de seneste årtiers urbane lydformninger.

Nordisk folk fusion-gruppen Som Os udgiver nu sit første album, “Mosaik”. Titlen rummer de forskellige musikalske temperamenter, som udgør gruppens diversitet og samtidig er albummets force.

Mens mørket sænker sig og svedende pander glinser i lampernes skær, viser Nu Genea hvor bekymringsløst, frit glidende og inkluderende et fællesskab den globale dansemusik kan være, når bare man serverer en smule af alt det, der med tiden er skyllet op langs kysten.

Det er et grundlæggende luftigt univers som douen Huellas, bestående af Flavia Huarachi og Aurelijus Užameckis, præsenterer os for på deres debutalbum.

Mulatus Astatkes blotte tilstedeværelse var nok til at skabe ærefrygt på Copenhagen Jazz Festival. At han leverede sin musik med elegance og hypnotisk indlevelse skabte ekstase.

Nigerianske Adédèji lagde for land med et højintenst sonisk landskab med boblende ekspressiv funk og afrobeat, som både bandet og publikum nægtede at give slip på

Gaia-scenen sprudlede onsdag aften, da Bala Desejo leverede en kraftfuld og særdeles stilfuld samba-fest med tråde til store dele af Brasiliens rige og mangfoldige musikscene