Bliv en del af Reso-Teamet 2026!
Frivillige under Resonator, Fotograf: Line Svindt
NYHED
27.5.2026
Har du lyst til at være med til at skabe Resonator – og få erfaring med, hvad der ligger bag en festival?
Vi søger nu deltagere til Reso-Teamet 2026 – et udviklingsforløb for dig, der vil tage ejerskab og være med til at udvikle og realisere festivalen.
Som en del af Reso-Teamet bliver du involveret i både idéudvikling og afvikling. Du arbejder tæt sammen med andre engagerede deltagere og får indsigt i de mange facetter af festivalarbejde.
I løbet af forløbet vil du blandt andet:
lære om booking, markedsføring, økonomi og formidling
arbejde med idéudvikling og konkret eventproduktion
få sparring og deltage i workshops
blive en del af et engageret fællesskab
opnå erfaring og forståelse for, hvad det kræver at skabe en festival
Forløbet er baseret på frivillig indsats og kræver, at du har lyst til at engagere dig og tage ansvar.
Tidsforbrug: 4-7 timer om ugen i juni måned, samt fra midt august. Derudover skal du forvente at bruge mange timer i et par uger før og ugen efter festivalen d. 6.-8. november.
Har du spørgsmål, kan du skrive til Kamilla på kamilla@resonator.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at skabe Resonator sammen 💛
Camilla Dayyani forener danske og iranske rødder på sit nye album Mine Miniaturer, hvor klassisk musik, jazz og persisk poesi mødes i et personligt og poetisk kulturmix. Læs portrættet af en kunstner, der bruger musikken til at bygge broer – mellem genrer, sprog og mennesker.