Tilbage til Alle begivenheder

Burkina Azza [BFA]

  • Magasinet Farvergården 19 Odense C Danmark (kort)

Luk øjnene. Hør træet, der taler. Balafonen kalder, og rytmerne fra Burkina Faso breder sig som varme gennem kroppen. Burkina Azza inviterer dig med på en musikalsk rejse – fra Ouagadougous gader til landsbyernes støvede stier – hvor gamle traditioner og moderne afrikanske strømninger smelter sammen i et fællesskab af lyd, dans og ånd.

Brødrene Koueta viderefører som grioter den urgamle musikalske fortælletradition, hvor historien bæres gennem balafon, djembe, bara, tama, doum og n’goni – instrumenter, der alle taler med deres egne stemmer. Musikken er både rå og forfinet, rytmisk og meditativ, og publikum føres ind i et univers, hvor tålmodighed, styrke og livsglæde er omdrejningspunktet.

Deres seneste album Mougnou (”Tålmodighed”) samler alt det, der kendetegner Burkina Azza: kraftfuld percussion, sangens varme, og en ubetinget kærlighed til livet – også når det er hårdt. Musikken minder os om, at lykken findes i handlingen, i arbejdet, i fællesskabet.

Burkina Azza har spillet på store festivaler og små scener over hele verden. Uanset hvor de står, bringer de varmen, rytmen og nærværet med sig – og efterlader publikum opløftede, åbne og forbundne.

Forrige
Forrige
6. november

Söndörgő [HU]

Næste
Næste
6. november

AMMAR 808 [TU / DK]