Tilbage til Alle begivenheder

The Bulgarian Voices Angelite [BG]

  • Magasinet 19 Farvergården Odense, 5000 Denmark (kort)

Et af verdens mest anerkendte bulgarske kvindekor kommer til Odense med en enestående vokaltradition, der bevæger sig mellem folklore, moderne komposition og østligt ortodoks musik.

Siden deres internationale gennembrud i 1987 har The Bulgarian Voices Angelite turneret verden rundt og begejstret publikum med en helt særegen klang og imponerende vokal præcision. Korets musik tager afsæt i Bulgariens rige sangtraditioner, men rækker langt ud over folkloren og forbinder traditionelle sange med komplekse moderne kompositioner og århundredgamle østligt ortodokse musiktraditioner.

Det 20 kvinder store kor er især kendt for sine tætte harmonier, kraftfulde stemmer og karakteristiske klang – et udtryk, der på én gang kan være råt, dissonant, meditativt og næsten overjordisk. Gennem årene har ensemblet samarbejdet med musikere fra forskellige kulturer, udgivet en lang række indspilninger og optrådt på scener verden over – blandt andet i forbindelse med Nobels fredspris i Oslo.

I 2025 spillede The Bulgarian Voices Angelite tre udsolgte koncerter i København. GAFFA kvitterede med 5 ud af 6 stjerner og beskrev korets klang som “gennemtrængende og næsten overjordisk smuk.”

I 2026 er koret igen på europæisk turné med både den traditionelle bulgarske sangskat og nyere værker på repertoiret.

Har du partoutbillet til Resonator Festival 2026, får du rabat på koncerten. Vælg den reducerede billet ved køb og fremvis din partoutbillet ved indgangen.

Forrige
Forrige
29. maj

L’aranná [ES]

Næste
Næste
5. november

Dana Alshihaby [PS/SY]