Nu Genea sender musikalske postkort fra Napoli i solskin

Pressefoto af Nu Genea

ARTIKEL
Af: Niels Bonde Jensen

16.08.2023

 

Nu Genea leverede en velturneret og verdensvendt dansefest på Reffen - perfekt timet til den danske sommers tilbagekomst.

Lyt til deres seneste album Bar Mediterraneo, mens du læser videre:

Som solen daler og bader streetfood-markedet Reffen i mat orange, tændes kæder med farvede lamper i bodernes stolper. Den første sommerdag i mands minde bevæger sig mod en af de berømte lune, lyse nætter, der viser København fra sin bedste side. Der er fyldt foran scenen med turister fra nær og fjern, mange sikkert tilfældigt fremmødte, men ikke mindst med velforberedte italienere på scenen. 

Duoen Nu Genea fra Napoli blev med albummet Nuova Napoli (2018) nærmest stjerner over natten blandt det globale disco/groove-publikum. Ikke mindst i hjemlandet, og særligt hjembyen, har de ageret musikalsk bagtæppe for mangt, en spontan fest på stranden eller piazzaen. Faktisk i så høj grad, at de er blevet bannerfører for en revival af den såkaldte “Napoli Sound”. 

Denne mesterligt afmålte, svalt salvende fusion af alverdens lækkerhedslyde: Jazzet fløjlssaxofon, funkede basgange, highlifede solskinakkorder og discosynth, der kan spores tilbage til efterkrigstidens kulturmøde mellem den lokale, musikelskende befolkning og de udstationerede amerikanske soldater. De introducerede særligt de afroamerikanske traditioner til Napoli, der i forvejen have indoptaget Middelhavets mange lyde i sin folkemusik.

Sommerstemningen fornægter sig heller ikke denne aften: Nu Genea går på med fuldt band. Alle med brede smil, pastelfarvet silketøj og et overskud i det sensuelle sammenspil, der alvorligt truer adskillige hofter med at gå af led blandt det fremmødte, feststemte publikum.

Hvor Nu Geneas albums særligt brillerer i deres tilbagelænede dasefornemmelser, er energien i denne live-setting anderledes intens. Lange, jammede instrumentalpassager i numrene trækker tråde til både fusionsjazz, afrobeat, og kan det være rigtigt?! - ja såmænd også til skamløst langhåret syrerock. 

Middelhavets klange og krydderier præsenteres så: fra varme mellemøstlige skalaer til intensiverende rytmer, der vækker mindelser til den græske sirtaki. Noget er gammelt, noget er nyt, noget blåt - det hele lånt. Mens mørket sænker sig og svedende pander glinser i lampernes skær, viser Nu Genea hvor bekymringsløst, frit glidende og inkluderende et fællesskab den globale dansemusik kan være, når bare man serverer en smule af alt det, der med tiden er skyllet op langs kysten.

 
Forrige
Forrige

Fotoreportage fra Les Volcaniques del 1/2: “I Want to Bourrée Bourrée”

Næste
Næste

Anmeldelse: På åndetur i Andesbjergene