PREMIERE: Sylfide debuterer med lys i depressionens mørke

“Som kunstner har man også lov til at få det bedre. Og man har lov til at bede om hjælp.”

Med debutsinglen “Det Vender” inviterer Helene Tungelund aka. Sylfide os alle til at tale mere åbent om psykisk sårbarhed. Hun minder om de små lyspunkter og fortæller ærligt om sit kunstneriske virke i et miljø, der emmer af liv og glade dage, mens hun selv bearbejder et mentalt mørke. Her får du premiere på videoen til “Det Vender”.

Folkemusik forbindes med liv og glade dage, dans og jam til langt ud på natten, snaps, øl og et stærkt fællesskab. Her fandt min studiekammerat Helene Tungelund lys og mod på at bearbejde et mentalt mørke, men samtidig er det svært at være sårbar og tale om depression midt i den lystige og løsslupne stemning.

Under kunstnernavnet Sylfide udgiver Helene i anledning af European Depression Day den 3. oktober sin debutsingle “Det Vender”. Den inviterer os til at påtale det mentale mørke, som mange møder før eller siden —enten hos sig selv eller som pårørende. Jeg har talt med Helene om “Det Vender”, og hun fortæller åbent om de kunstneriske udfordringer ved at bearbejde en depression, og hun minder om, at man som kunstner også har lov til at få det bedre.

“Det Vender” udkommer med en musikvideo, der ligesom musikken er stilfærdigt smuk og let legende. Lyrikken står stærkt i det atmosfæriske univers og giver god anledning til at få talt om psykisk sårbarhed, depression og, ja, folkedans!

Det er en sang med et stærkt budskab. Hvilke overvejelser ligger der bag at vælge netop denne single som debut?

—Det er selvfølgelig en anderledes debut, men sangen er ret catchy. Den passer godt til årstiden og indfanger dét, projektet handler om: at tage noget fra den nordiske spillemandstradition og dansetraditionen og tilføre det nogle pop-elementer. Og så er det meget vokal-båret. Jeg elsker lyrik, netop fordi man kan være direkte, hvis man vil.

Sangen udkommer i forbindelse med European Depression Day. Hvordan kom tanken først til dig, at det kunne give mening at lade andre høre din fortælling, som er både stærk og personlig?

—Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med alle de fede ting, der tit sker den 8. marts på Kvindernes Kampdag. Jeg synes, det er fedt, at musikken får et helt andet fokus. Det sætter musikken ind i et større billede. Selvom jeg også går op i kvindekamp, er der en masse anledninger, som ikke får lige så meget plads i medierne.

Det er en balancegang, når man er en kunstner, der skriver tekster, for det bliver hurtigt meget personligt. Når man er sangskriver bliver det tit lidt navlepillende, og det ville jeg undgå. Når man beskæftiger sig med folkemusik, er der et større perspektiv, fordi man står på skuldrene af en masse folk og traditioner. Alting handler ikke om én selv. Det er en balance, jeg virkelig har skullet arbejde meget med —mellem hvad jeg lægger ind af mit eget, og hvad jeg tager fra traditionen.

Jeg synes, den her sang er tilpas universel, og at min historie bare er et eksempel. Jeg syntes ikke, min historie var vigtig per se, men historien om at være depressionsramt eller pårørende til en depressionsramt er vigtig.

Hvad er den vigtigste fortælling, du ønsker at give videre med “Det Vender”? Er der et aspekt af det, du virkelig håber, folk tager med sig videre?

—Det er måske corny, men jeg synes, at tit, når der bliver sat fokus på det her, så bliver det tungt og mørkt. Det, jeg godt kan lide ved “Det Vender”, er, at den hverken er særlig tung eller mørk. Den anerkender, at nogle ting er svære, og at der er noget mørke, men jeg synes stadig, sangen er fuld af håb. Et lille håb. Det kan godt være, man har en lortedag, men man kan alligevel finde små lyspunkter. Det kan godt være, det bare er at stå op og sætte et nummer på, man godt kan lide, og danse i stuen, og så må det være det.

Et sted i videoen kommer der pludselig et varmt lys, vi ikke har set før. Har du lyst til at fortælle lidt om, hvad det lys har været for dig?

—Rent kreativt og musikalsk har det været mødet med en slags musik, jeg ikke før havde beskæftiget mig med, og med et miljø, hvor der er masser af varme og glæde ved at være i musikken sammen. Og at man ikke altid behøver søbe i mørket i sin musik. Selvfølgelig skal man bearbejde mørket, men mit lys var, at dét ikke var den eneste måde at udtrykke sig på. Det at finde sammen om hvad der er lyst og godt, det er også en værdi —og det er ikke nødvendigvis en mindre kunstnerisk værdi end at gå ind i alle de dybe og tunge følelser, for det har jeg også gjort før, men det har ikke nødvendigvis hjulpet mig særlig meget.

Hvad mener du så om billedet af den psykisk syge eller deprimerede kunstner, som bruger sin sygdom til den store kreativitet?

—Det har jeg det ambivalent med. Jeg ved, at for nogle er det en dyb nødvendighed at gøre sådan. Men jeg synes også, det bliver romantiseret, især af samfundet. Personligt har der været et opgør med tanken om, at man skal søbe i mørket for at lave kunst. Det synes jeg ikke er rigtigt. Som kunstner har man også lov til at få det bedre. Og man har lov til at bede om hjælp. Det er ikke for at negligere andre kunstneres opfattelse, men for mig var det befriende at give mig selv lov til at være glad i musikken.

Hvorfor tror du, at der bliver talt så lidt om det her, og at det er så svært at snakke om i musikmiljøet?

—Det er jo dét, der er så modstridende. Der bliver snakket så lidt om det i musikmiljøet, og samtidig så er det tit dét, der er den kreative drivkraft. Det er mærkeligt, at man godt kan snakke om al smerten, og hvad man har fået ud af den, på et filosofisk og kunstnerisk niveau —men at tage det ned på et lavpraktisk plan og sige, at jeg har svært ved at stå op om morgenen, eller ikke kan tage mig sammen til at gå i bad; det er ikke så sexet eller romantisk som forestillingen om den lidende kunstner. Det helt lavpraktiske er åbenbart svært at tale om. Når man er pårørende eller selv oplever psykisk sårbarhed, så er de små ting svære. Det er tit dem, man har brug for hjælp til.

Kan man forvente af Sylfide, at der også fremover vil blive fokus på nogle emner, der ikke altid har plads i folkemusikmiljøet?

—Ja. Selvom jeg elsker folkemusik, og selvom jeg elsker lyset og glæden, det giver mig, så har jeg også brug for at arbejde igennem en masse ting. Så jeg prøver i hvert fald, at min musik skal handle om mange ting, der både kan være universelle og personlige og samtidig trækker på noget af det fælles kulturelle gods, vi har. Når man tænker på folkemusik, er det tit eventyragtige ballader, eller noget med at gå ud i skoven, men det moderne menneske kan måske godt skrive eksplicit om svære ting.

Se  “Det Vender” her:

European Depression Day satte den 3. oktober fokus på depression under pandemien. Dagen organiseres af European Depression Association, en sammenslutning af organisationer fra 19 forskellige europæiske lande.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 15 % af danske børn og unge været i behandling for psykisk sygdom, fx depression, inden de fylder 18 år. Danske Patienter fortæller, at antallet af 15-19-årige unge med diagnosen depression er tredoblet siden år 2000, at hver tiende dansker har en psykisk sygdom, og at en fjerdedel af alle henvendelser til almen praksis handler om psykiske problemer.

https://europeandepressionday.eu/

https://www.sst.dk/da/viden/mental-sundhed/mental-sundhed-blandt-boern-og-unge/tal-og-fakta

https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/unge-med-sygdom/antallet-af-unge-med-depression-er-tredoblet

https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/psykisk-sygdom/det-siger-statistikkerne

Roots (DK)