Musikkens Rødder: Gorillaz, Kalli Uchis og Mambe & Danochilango
Damon Albarn, manden bag tegneseriebandet Gorillaz, er kendt for at drage inspirationer fra mange forskellige steder I verden. Det kunne man f.eks. opleve da han optrådte med The Syrian National Orchestra til Roskilde Festivals åbningskoncert i 2016. Et andet bevis på Albarns musikalske spændvidde er projektet Mali Music, der udkom i 2002, og som blev skabt i et musikalsk fællesskab mellem Albarn og de malinesiske musikere Afel Bocoum, Toumani Diabaté & Friends.