Insiderguide til roots-lingo: T – Tral/tralle

Hvad kan man stille op, hvis man vil synge en melodi, der ikke har tekst, eller man ikke har et instrument med sig? Tjah – tral!

Nej, det er ikke folkemusik-slang for “træls”, selvom det kunne være ret sejt med sådan et niche-specifikt udtryk!

Der er derimod tale om verbet “at tralle” eller i substantivform slet og ret “tral”, og det handler om den måde at synge på, hvor man bruger nonsens-ord og/eller løsrevne stavelser, som fx “tralala”. Og ja, det er faktisk netop dette kerneeksempel, der har dannet verbet “at tralle” — mere etymologisk udfordrende er den sag ikke!

Man kan naturligvis tralle på et utal af forskellige måder, og man kan tale om, at tral er i familie med andre sangteknikker som (især) irsk lilting og scat-sang. På Fanø kvajer man; det har jeg skrevet om andetsteds. Hver sanger har sin egen måde at tralle på, og fænomenet er særdeles udbredt i folkemusik verden over. Mange kan i dag i vores del af verden måske finde på at vrøvle-synge (tralle!) i badet, i trafikken eller under madlavningen. Og faktisk findes der et stort repertoire af ældre sange, der har været brugt til at holde rytmen i arbejdet, fx i processen med at spinde garn og tråde. Og disse sange er utroligt rige på tral og anden “mund-musik”, altså musikalske og rytmiske lyde — både nonsens-ord og “rigtige” ord i nonsens-sammenhænge. Nysgerrig? Så prøv at dykke ned i fx danske spinde- og skæmteviser, irsk lilting og skotske puirt à beul.

— og så ellers tilbage til det ord, der igangsatte denne lille folkemusikekspedition: Tral! Denne fantastiske og alsidige måde at lave musik på er absolut værd at lægge mærke til. Prøv fx at lytte til “Medmennesket” med Vingefang, “Alle Eventyr” med VÍÍK og “Mi Zeh Hidlik / Sov sødt, barnlille” med Nevesta’s Voice for 3 moderne bud på, hvad tral kan bruges til.

Vingefang:

VÍÍK:

Nevesta’s Voice:

Irsk lilting, traditionel:

Skotsk puirt á beul:

Sønderhoning (Fanø) med kvajen: