Insiderguide til roots-lingo: F – Forspil

Nogle gange kan vi ske at have brug for et forspil, før vi kan gå i gang – med musikken selvfølgelig!

Hørt i udtryk som , “Jeg synes, forspillet er for langt/kedeligt”, “Hvem vil tage forspillet?”, “Vi kunne også prøve at starte lige på uden forspil” osv.

Godt så; vi trækker lige vejret dybt en gang og prøver at få afinstalleret innuendo-læsemaskinen igen, selvom jeg må indrømme, jeg havde det bragende skægt med at udvælge eksempelsætninger. Lad os sammen komme videre herfra!

Måske ved du allerede, at et forspil i musiksammenhæng er en lille melodistump eller anden form for musikalsk indledning, der sætter rammen for bl.a. tempo, start, toneart i et stykke musik, fx en fællessang eller til en dans. Forspillet kommer altså før selve hovedbegyndelsen og sætter en ramme, så man fra starten kan være enige om musikken. Har man bare én gang været med til at synge fx fødselsdagssang i en større forsamling, vil man vide, at det kan være ganske vanskeligt at klare sig elegant uden en sådan ramme!

Forspillet er dog blot én ud af flere måder at starte et stykke musik på. Man kan også begynde med at tælle et antal slag højt for at sætte sit orkester ind det rette sted — eller man kan markere selvsamme slag med tramp eller rytme på sit instrument, med fagter eller med anden direktion. Nogle bands er tilmed så sammenspillede, at de ikke behøver meget andet end at have øjenkontakt for at starte fuldstændig synkront – altså bare lige på og hårdt og helt uden forspil (sorry, jeg kunne ikke dy mig!).

Forspillet har nu altså bestemt sin berettigelse jf. fødselsdagssang-eksemplet, og med denne udgangsreplik parkerer jeg innuendo-bussen for i dag!