DMA ROOTS 2020.  FOTO: Ivan Boll

Hvorfor hedder det Roots musik?

Undrer du dig lige som mig ofte over hvorfor vi til tider taler om ”roots” musikken i danmark? Og er du også lidt i tvivl om, hvad roots egentlig dækker over? Så er der hjælp at hente, i denne artikel hvor jeg vil gennemgå begrebets betydning og korte men komplekse historie i Danmark. Og hvad Povl Dissing har med alt det her at gøre.

Rootsmusik – det er næsten besværligt at skrive, min stavekontrol sætter fortsat en rød streg under ordet eller forsøger at ændre det til ’roots music’. Ikke at stavekontrollen skal bestemme over sproget, men det vidner om at ordet stadig er nyt og måske ikke helt alment accepteret endnu. Det kan så både være godt og skidt, for det tillader på den ene side en enorm fleksibilitet til folk der benytter ordet, man kan tilføje sine egne betydninger og meninger heri, men samtidig skal man fortsat forklare ordets betydning for andre.

Denne artikel er ikke et forsøg på at komme med en endelig definition på, hvad Roots Musik er eller skal være i den danske kontekst, men i stedet et forsøg på at forklare, hvordan det udtryk kom til Danmark og hvordan det i dag er blevet til et af de fire genreområder under kulturministeriet: Klassisk og ny kompositionsmusik ved SNYK, Rock ved ROSA-Dansk Rock Samråd, Jazz ved JazzDanmark og Roots ved Tempi.

Det bliver ikke en udtømmende historie, hvor jeg vil vise alle bands, organisationer, spillesteder, magasiner eller festivaler, der brander sig med at lave roots musik, men lave nogle af de vigtigste nedslag i forhold til hvor begrebet er blevet brugt i officielle sammenhænge. 

Og derfor begynder vi selvfølgelig med Povl Dissing.

Det ”første” danske Roots Album 

Året er 2000. Det Brune Punktum sang om at skulle ’ud i det blå’, Kashmir sang om en forelsket mor, og dansk grammy blev uddelt for sidste gang, før det måtte skifte navn til det, vi i dag kender som Danish Music Awards. Hvad var der så særligt her? Såmænd kun det, at der var en ny kategori, der kom til at erstatte Årets Danske Folk/Country/Blues udgivelse: For første gang var det nemlig muligt at vinde for Årets Rootsudgivelse. 

Og hvem vandt så? Ingen ringere end Dissing, Dissing, von Daler, Las og Dissing med Græsset må Betrædes. I selskab med sine to sønner, Rasmus og Jonas, samt Las Nissen og Asger von Daler, leverer Povl Dissing på dette album en samling af både klassiske danske sange, herunder ’Lille Sommerfugl’, fra Tivolirevy 1921 og siden populariseret af Malihini Kvintetten og Bjørn Tideman i 1966, samt nogle nyere kompositioner. Og dette album er af uransagelige årsager umuligt at finde på streaming nogen steder –  det eneste der er nemt tilgængeligt fra albummet, er netop ’Lille Sommerfugl’. 

 

I bedste dansk-folk-stil, som Povl Dissing var med til at pionere i 60/70’erne, fortolker Dissing den klassiske revyvise, i et meget enkelt arrangement for to stemmer og guitar. Og på den måde stemmer det egentlig meget godt overens med, hvad man i Amerika ville forstå som en ’roots-revival’: den proces, hvor musikere går tilbage til det lidt ældre sangrepertoire og forsøger at bringe det ind i deres egen kontekst. 

Hvis det så bare endte her, med at roots-musik i Danmark nu primært blev forstået som i Amerika, ville det hele sikkert være endt et andet sted. Men sådan skulle det ikke blive.

DMA Folk

Hvad har blues, harpe, der fortolker irsk musik, white-boy-funk og country til fælles? Kun det at alle fire, meget forskellige genrer og stilarter var nomineret som Årets Danske Roots Album i 2001.

I 2001 skete noget, som flere i det danske folkemusikmiljø havde ønsket sig længe: Nemlig at få deres egen officielle prisuddeling til at hylde de bedste udgivelser inden for folkemusikfeltet. Tønder Festival stod for rammer og afvikling og Folkemusikkens Fælles Sekretariat, den daværende interesseorganisation for folkemusik i Danmark, stod for at sammensætte nomineringer, jury og den slags. Der var dog et krav fra IFPI, den internationale sammenslutning af pladeproducenter, nemlig at “Roots” skulle være en af kategorierne. Og som man måske kan gætte, så er det nu, det begynder at blive lidt kompliceret, for hvad er den røde tråd mellem de ovennævnte album? 

Det ender med at være den danske bluesmusiker HP Lange, der vinder prisen for Årets Danske Rootsudgivelse med sit album Aint’ Jivin’, så på sin vis følger det i de mere amerikanske fodspor – blues er jo en grundlæggende amerikansk genre, ihvertfald i sit ophav. 

DMA folk fortsætter med at have en Roots pris i 2002, denne gang med en nomination til en klezmer duo, en country-sangerinde, samt et album med irsk harmonika-boksning, nemlig Anders Trabjerg der vandt for albummet Boxed. Og i 2003 var Roots Prisens nominerede to blues album, en singer-songwriter, et band der spillede irsk folkemusik og en klezmer trio, men vinderen her skulle igen blive HP Lange, der sammen med Troels Jensen havde udgivet albummet Take me Home

Fra 2004 var Roots ikke længere en kategori ved DMA Folk, og jeg har ikke umiddelbart kunnet finde nogen forklaring på hvorfor, andet end at der var kommet tilpas med nye kategorier, herunder Folk og Country, samt at der fra 2002, også var en unik DMA World. Når man kigger på rootskategoriens vindere og nominerede, så er det jo også svært at sige noget entydigt om dem. Det mest samlende jeg kan se er at musikken, der spilles, har ophav i en tradition, der kommer uden for Danmark. Vi har masser af inspiration fra Amerika, med blues, country og funk, nogle irske udstikkere og to, der trækker på den jødiske klezmer musik. Noget kunne tyde på at DMA Folk primært benyttede roots kategorien til netop alt det der ikke er dansk, men samtidig vestligt.  

Folkemusikkens Fælles Sekretariat var dog ikke helt færdig med rootsmusikken, og udgav i perioden 2006-2008 tre album med ’Folk & Roots from Denmark’, der fungerede som en slags opsamlingsalbum med mange forskellige udgivelser, og denne ide blev videreført i 2012-2014 af Morten Alfred Høirup med yderligere to album. På alle album finder man en lignende spredning i genrer, som vi har oplevet ved DMA  tilsat en masse danske bands, der forholder sig til den dansk/nordiske folkemusiktradition.

Rod i organisationen 

I januar 2011 skete der en større ændring på den danske folkemusikscene, da Folkemusikkens Fælles Sekretariat måtte dreje nøglen om grundet en længere periode med problemer. Folkemusikken skulle herefter komme under World Music Denmark, der som man nok kan gætte sig til, var genreorganisationen for verdensmusikken i Danmark. Groft kan man sige, at verdensmusik omfatter det meste musik med et ikke-vestligt ophav. Det er dog sjældent, man hører musikere fra andre kulturer omtale deres egen musik som verdensmusik: Hvad vi ville kalde verdensmusik fra tyrkiet, ville de selv kalde tyrkisk folkemusik – og det er værd at huske på, at man nogle steder i den mellemøstlige verdens kalder vestlig klassisk musik for ’Verdensmusik’.

Det er med andre ord ikke en simpel ting at tale om verdensmusik, og der var heller ikke kun rosende ord at hente fra det danske folkemusik miljø over denne beslutning. Mange var bange for at World Music Denmark ikke kendte nok til folkemusikscenen, og tidligere samarbejdsprojekter mellem de to organisationer havde ikke kun været succesfulde. At folkemusikken var under World Music Denmark var dog også kun en midlertidig løsning, da det fra 2013 var ROSA, der overtog arbejdet med at håndtere den danske folkemusik.

Vi nærmer os nu den situation vi er i i dag, men der er en enkelt sidste krølle der skal håndteres, nemlig oprettelsen af Tempi i begyndelsen af 2017. Efter et ønske fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der har ansvaret for genreorganisationerne og disses økonomi, om at have færre genreorganisationer i Danmark for at gøre administrationen nemmere, blev det foreslået at sammenlægge folkemusikken og verdensmusikken. Det var meget vigtigt, at musikken ikke skulle ses som Folke- OG Verdensmusik, men have en betegnelse, der var i stand til at rumme begge felter. Og her valgte den første bestyrelse at benytte Roots som samlende genrebetegnelse, og definerede roots musik som: ”… den samlende betegnelse for et bredt og mangfoldigt genreområde, der indeholder al den musik og alle de genrer, der på den ene eller anden måde formidler, viderefører eller lader sig inspirere af musikalske traditioner og rødder. Nære såvel som fjerne.”

Siden sidste år, 2020, findes nu den årlige DMA ROOTS, hvor musik indenfor ovenstående definition hyldes. Og på Resonators redaktion bruger vi denne betegnelse, fordi vi synes den dækker alt det vi gerne vil dele og formidle. Musik med rødder. Den favner folkemusikken fra hele verden og alt det, der er inspireret heraf. Den er åben, og lader også den enkelte definere, hvad rootsmusik betyder. Så kære læser, måske er du blevet klogere, måske mere forvirret. Og ordet er som sagt stadig nyt, og er derfor som før nævnt stadig en lidt åben betegnelse. Så kære læser, hvad er rootsmusik for dig?