Fra Gambia til Danmark – naboklager ændrede musikers karriere

Dawda Jobarteh havde allerede som barn i Gambia afvist det komplicerede kora-instrument. I en københavnsk lejlighed blev gensynet med instrumentet starten på, at han fandt sig selv som kunstner.

Dawda Jobarteh træder ind på scenen. Han sætter sig ved det ældgamle vestafrikanske instrument og begynder at spille. Det lyder som istapper. Instrumentets klang bevæger sig hele tiden på kanten mellem det sørgmodige og lykkelige, det lyder næsten… Håbefuldt. Som har man mistet en elsket, og pludselig rammes af den euforiske erkendelse af, at uagtet om subjektet for ens kærlighed kan gengælde eller spejle denne kærlighed, er man et menneske som lever og er i stand til at opleve og føle dyb kærlighed. Denne erkendelse af skønheden ved livets ambivalens hører jeg i Dawda Jobartehs musik og instrument ”the kora.” 

Du kender det måske ikke, men kora-instrumentet er usædvanligt på flere måder. Det kan ikke entydigt defineres som tilhørende én kategori af instrumenter, men kategoriseres som en blanding mellem en harpe og en lut. Den runde krop er fremstillet af græskarsorten calabas, og på maghoni-halsen er der fastsat 21 strenge. Instrumentet er særlig kendt indenfor den vestafrikanske griot-tradition, hvor musik og mundtlige fortællinger nedarves gennem familier og videregives til samfundet – et slags sidestykke til vestens troubadourtradition. I Danmark er instrumentet særligt forbundet med albumaktuelle Dawda Jobarteh.

Fra turnerende musiker til rodfæste i Danmark

Dawda kommer ud af en griot-familie, hvilket betyder at hans slægt i mange generationer har levet som omrejsende musikere. Det var således med et familieband, at Dawda i sine unge år turnerede verden rundt. De mange udenlandske koncerter førte efterhånden til kontakter i det internationale musikmiljø, og da den danske jazzmusiker Pierre Dørges kollega fra Vraa Højskole ønskede at studere kora-instrumentet i Gambia, anbefalede Pierre ham at besøge Dawdas familie. Dawda havde selv som barn afvist koraen til fordel for trommerne, og ligeså opgav kollegaen da også hurtigt sin undervisning i det svære strenginstrument. I stedet begyndte han til trommer, og det var her han fik Dawda som underviser. Mødet førte til en ansættelse som gæstelærer på Vraa Højskole, og det var på den baggrund at Dawda første gang rejste til Danmark for mere end 22 år siden. Dawda har nu boet permanent i Danmark igennem mange år med sin danske hustru og deres familie. 

Naboklager og en ny musikalsk begyndelse

I Danmark tog Dawdas musik en ny retning. Han var flyttet til København i lejlighed, og her viste naboerne sig ikke at være så overbærende overfor trommernes støjgener som i hans nabolag i Gambia. Som Dawda fortæller:

”I Gambia når vi spiller musik, spiller vi derhjemme. Det er meget almindeligt. Hvis du har valgt at bo i et musikalsk nabolag, så ved du, hvad du kan forvente. Musik, trommer. Så i Gambia øvede jeg mig derhjemme. Da jeg flyttede til Danmark, var min lejlighed i Købehavn mit nye hjem. Efter et par omgange med øvning banker min danske nabo på og beder mig om at dæmpe mig. Og jeg forstår det godt, det var så højt at hele huset vibrerede!”

På en gåtur nedad Strøget bemærker Dawda gademusikerne, og straks inspirereredes han til at gøre det samme som dem. En varm forårsdag samler han et band, og deres musik viser sig at være en stor succes hos det københavnske gadepublikum – folk danser og klapper, indtil en kvinde med bare fødder bryder igennem folkemængden. 

”Hun kommer direkte fra sin lejlighed og siger: ”I bliver nødt til at stoppe, det larmer ad helvede til!” Så dér accepterede jeg, at jeg blev nødt til at finde et mere stille instrument. Jeg voksede op med kora, min familie spiller den slags musik, og de havde introduceret mig for instrumentet, men jeg havde sagt nej af forskellige årsager. Nu besluttede jeg mig for at spille noget kora, bare om aftenen alene. Jeg øvede mig, og blev mere og mere nysgerrig. Pludselig var det mit hovedinstrument.”

Fra musiker til kunstner – en karriere tager fart

Siden da har det været Dawdas levebrød at spille kora. Som han fortæller mig:” Gud ske tak og lov for min nabo og kvinden på Strøget for at få den mulighed!”

Jeg spørger ind til hans forhold til instrumentet, som han altså genopdagede i en voksen alder, hvor han allerede var etableret som musiker.

”Åh ja. Den er en del af mig nu. Den kommer fra hvor jeg voksede op, et bestemt miljø. Når jeg spiller trommer, føler jeg glæde. Med koraen er det noget andet. Jeg går mere dybt ned. Det fortæller en anden historie, som ikke altid behøver at være glad.” 

Med skiftet fra trommerne til koraen, et harmonisk instrument, begyndte Dawda at komponere sin egen musik. Han beskriver, at hvor han med trommerne var musiker, blev han med koraen kunstner. I Danmark omgåedes han både jazz-artister og folkemusikere, og begge indflydelser er at spore i hans kompositioner, hvor hans stil ofte beskrives som en blanding mellem folk og afrojazz. Dawda fortæller, at han udgiver to nye albums i 2022. På ”Soaring Wild Lands,” som blev udgivet i januar, fusioneres Dawdas kompositioner og kora med Aarhusbaserede Admeta String Quartet. Dawda Jobarteh og Admeta Strings Quartet er i skrivende stund på turné i Danmark, der stadig kan nåes på Huset i Hasserisgade, Aalborg d. 17. feb, Maskinhallen, Frederikshavn d. 19. feb samt på Gimle, Føllenslev d. 25. feb.

Lyt til ‘Sunset in Batumi’ her: