ANMELDELSE – Tropital Anatolia, Ipek Yolu: Optursalbum!

Med et sikkert og stærkt musikalsk spil og arrangement får Ipek Yolu taget os på en rejse ind i den anatolske musik, og skaber en plade der er både dansabel og dyb.

Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, den handelsrute der forbandt øst og vest. Sådan beskriver bandet af samme navn, ledt af Orhan Özgür Turan, deres projekt, nemlig at skabe forbindelser på tværs af kulturer. Tropical Anatolia leder da også i navnet tankerne i hver sin retning, med det tropiske fra Sydamerikansk cumbia musik og det anatolske fra Lilleasien.

Musikalsk er numrene bygget op omkring de tre musikere, Orhan samt Olaf Brinch på elektronik og Lasse Aagaard på guitar, som løbende inviterer gæster med. Så vi får hørt alt fra saz, bağlama, guitar, bas, fløjte, duduk, zurna, sang og rigeligt percussion.

Numrene er en blanding af nye kompositioner og traditionelle anatolske, arrangeret af bandet. De første par numre centreres omkring melodilinjer, understøttet af enkle og groovy ostinater i bassen. Fundamentalt lyder arrangementerne godt og musikerne er stærkt velspillende. Men pladens måske største styrke, er de variationer der kommer mellem numrene, for netop som man runder tredje nummer, rykker akkompagnementet mod en mere høj-intensitet og riff-baseret stil. Dette giver pladen et flow, der gør man aldrig føler sig fanget i én lyd eller ide.

De føromtalte gæster bringer også hver deres til banen, og især Serkan Yildirim tilføjer musikken et ekstra lag. Hans duduk-solo på det første nummer ’Ay Adam’ får næsten tårer frem hos mig og jeg har aldrig hørt så melodisk og kontrolleret en zurna som på ’Temir Ağa’. Men pladen leger nemlig også med de forventninger, vi selv når at opbygge i løbet af den, og jeg blev et øjeblik snydt på nummeret ’Yıldız’, da det jeg troede var lyden af en duduk, viste sig at være en elektronisk sample. Og det virker. 

Mit eneste savn ved pladen er, at den meget føles som en rejse fra vest ind i øst. Vi har hele tiden en fornemmelse af de cumbia-rytmer og ideer, bandet selv omtaler, men det føles som om det altid kun danner bunden og ikke bliver lige så udforsket som de anatolske melodier.

Ipek Yolu leverer med Tropical Anatolia en plade, der både rummer dybder og detaljer som kan udforskes ved adskillige genlytninger, men også et fantastisk grundlag for at have en dejlig dansefest. Helt igennem bare et optursalbum!

Sådan så det ud, da Ipek Yolu spillede på Roskilde festival i 2019

Musikkens Rødder Afrobeat Fela Kuti Karen Mukupa DeeDee Money Felicia Baby